Hvad er radon og er det farligt?

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Den stammer fra henfald af uran, som er til stede i små mængder i sten og jord. Gassen er farveløs, lugtfri og smagsløs og kan kun spores ved måling med specialudstyr. Fordi radon er en gas, kan den bevæge sig frit gennem jorden, så den kan udledes til atmosfæren.

Radon i udeluften fortyndes hurtigt og udgør derfor ikke en sundhedsrisiko. Men når det trænger op i boliger, kan det ophobes til uacceptabelt høje koncentrationer, som er farlige for mennesker at indånde over længere tid.

Mål i vinterhalvåret

Radon trænger ind i bygninger fra jorden gennem små sprækker i gulve, hulmure og omkring rør og ledninger. I vinterhalvåret, hvor boliger opvarmes, har radon tendens til at blive suget fra jorden ind i bygningen, fordi lufttrykket i bygningen sædvanligvis er lidt lavere end udendørs. Trykforskellen opstår fordi varm indeluft er mindre tæt end luften udenfor. Samtidig lufter vi oftest mindre ud i boligen om vinteren.

Derfor anbefaler vi at foretage radonmålingen i perioden mellem 1. oktober og 30. april. Netop den periode er også hvad der foreskrives i Statens Byggeforskningsinstituts publikation nr. 270 om måling af radon i bygninger.

Hvordan måles radon?

Radonniveauet i din bolig måles med detektorer, hvor en sporfilm er monteret i en lukket boks. Den lukkede detektor er forsynet med små åbninger, der lukker radongas ind til sporfilmen.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen vurderet, at måling med lukket sporfilm giver det bedste grundlag for vurdering af sundhedsrisici og stråledoser. Radonsug ApS anvender detektorer med lukket sporfilm, som er designet specifikt til at bestemme den gennemsnitlige koncentration af radon i bygninger.

Radonsugs detektorer er passive måleenheder, der ved eksponering tillader omgivende luft at komme ind i detektoren ved naturlige luftstrømninger og diffusion. Radongassen vil ved emission af alfapartikler forårsage mikroskopiske ætsninger på sporfilmen inde i detektoren. Spor fra alfapartiklerne tælles under mikroskop og danner grundlag for bestemmelse af det målte radon niveau.

Er jeg udsat for radon?

Landsdækkende undersøgelser viser at mere end 300.000 én-familiehuse, rækkehuse eller kædehuse i Danmark har et for højt radonniveau. Den seneste undersøgelse fra Aalborg Universitet publiceret i 2022 viser at fire ud af ti huse har mere radon end det maksimum som Sundhedsstyrelsen anbefaler – hvert tiende hus endda mere end dobbelt så højt niveau af radon.

Flere forhold betyder noget for radonniveauet, f.eks.:

Undergrundens sammensætning hvor du bor
Din boligs konstruktion og stand
Hvornår din bolig er bygget

Sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelse i 2001 viste, at de vigtigste faktorer er:

Husets kælderforhold (terrændæk giver mest radon)
Landsdel (Sjælland, Øerne og Bornholm giver mest radon)
Jordart (moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver mest radon)

Den nyeste undersøgelse fra Aalborg Universitet publiceret i 2022 viser, at der i alle egne af landet kan findes fritliggende énfamiliehuse, kæde- eller rækkehuse med et indhold over den anbefalede grænseværdi. Radonindholdet i jorden varierer også lokalt inden for kommunegrænsen. To nabohuse kan have forskellige niveauer af radon, fordi husenes konstruktion, stand og ventilation også har betydning.

Aalborg Universitets undersøgelse viser endda, at mere end hvert tiende hus bygget siden 2010, hvor der kom krav om at alle nybyggerier skal overholde den anbefalede værdi, alligevel har for højt indhold af radon i indeluften.

Men husk at kun en radonmåling i dit eget hjem kan give dig fuld tryghed – uanset hvor du bor og uanset hvor gammelt eller nyt dit hus er.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du vil vide hvor meget radon der er i dit indeklima, skal du udføre en radonmåling.

Måling af radon i boliger bør foretages i fyringssæsonen (vinterhalvåret), hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst. En stor temperaturforskel giver de mest stabile forhold i forbindelse med indtrængning af radon og naturlig luftudskiftning, og giver dermed de mest repræsentative måleresultater. Det anbefales at målingen udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april.

Måling af årsgennemsnittet

Målinger foretages som langtidsmålinger i minimum to måneder.

Under målingen er det vigtigt, at boligen benyttes på sædvanlig vis i måleperioden.Altså at daglige rutiner for udluftning, opvarmning, rengøring og lignende ikke ændres. Eventuelle ventilationssystemer skal inspiceres forud for målingens begyndelsestidspunkt, så det sikres, at de fungerer efter hensigten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man laver en måling i alle rum, som et eller flere familiemedlemmer opholder sig i fire timer om dagen eller mere.

Detektorer bør ikke placeres i køkkener, badeværelser og toiletter, i direkte sollys, i træk, i nærheden af varmekilder, på gulvet eller inde i genstande. Undgå desuden anbringelse i vindueskarme, på radiatorer og pejse. Detektorernes materialer er uskadelige, men udvælg målepunkter uden for børns og kæledyrs rækkevidde, så de ikke vælter, beskadiges eller skifter placering.

Placér detektorerne på en plan flade, f.eks et bord eller hylde i de valgte rum.
Helst mere end én meter fra gulvet.
Mindst 25 cm fra stenvægge og lofter.

Undgå at flytte rundt på detektorerne under målingen.

Sundhedsrisiko

Når radon henfalder, dannes der såkaldte radondøtre, som binder sig til partikler. Nogle af disse partikler vil hænge i luften. Hvis de radioaktive partikler indåndes, aflejres de i lungevæv og luftveje. Denne aflejring af radioaktive partikler vil skade lungerne og kan på sigt være medvirkende årsag til udvikling af lungekræft. Risikoen for at en person udvikler lungekræft øges dermed ved længere eksponeringstid samt ved et højere radonniveau.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft hos rygere (efter aktiv rygning) og den væsentligeste årsag til udviklingen af lungekræft ved ikke-rygere. Dermed udgør radoneksponering en større risiko for udvikling af lungekræft end eksempelvis passiv rygning. Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 9% af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år.

WHO skriver: “Risikoen for lungekræft stiger med 16% pr, 100 Bq/m³ stigning i radonkoncentrationen. Dosis-respons relationen er lineær – dvs. risikoen for lungekræft stiger proportionalt med stigende radon eksponering”.

En europæisk fællesanalyse viser, at risikoen ved radoneksponering for rygere er ca. 25 gange større end for personer, der aldrig har røget. Radon er den vigtigste miljøbetingede årsag til udviklingen af kræft ifølge National Science Academy.

Radon er klassificeret som et “Gruppe 1” kræftfremkaldende stof af Det Internationale Agentur for Kræftforskning, som er en del af WHO. Det betyder, at der er direkte beviser fra humane undersøgelser, som støtter forbindelsen mellem udsættelse for radon og udvikling af lungekræft.

Radoneksponering udgør dermed en væsentlig årsag til udvikling af lungekræft blandt rygere og ikke-rygere. Statistikker fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der er dårlige prognoser for helbredelse, hvis man rammes af lungekræft. Dette skyldes bl.a., at lungekræft ofte opdages sent, da der ikke findes en effektiv screeningsmetode, som der f.eks. gør ved brystkræft (mammografi), hvor overlevelsesprocenten er langt højere.

Anbefalinger

Hvis radonniveauet i boligen overstiger 100 Bq/m³, er niveauet ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger for højt. Ifølge bygningsreglementet bør der iværksættes enkle og billige udbedringer, hvis niveauet ligger mellem 100 og 200 Bq/m³. Overstiger niveauet 200 Bq/m³ bør der iværksættes mere omfattende og effektive udbedringer.

Enkle og billigere udbedringer, i intervallet 100-200 Bq/m³, kan være at tætne revner og rørgennemføringer i gulve og vægge mod jord. Forbedring af ventilationen, enten ved etablering af naturlige friskluftventiler eller mekaniske udsug, er også et godt tiltag.

Effektive udbedringer, når radonniveauet overstiger 200 Bq/m³, kan være at etablere et radonsug under gulvet eller etablering af et balanceret mekanisk ventilationssystem, hvor både indblæsnings- og udsugningsluften styres. Ved begge tiltag reduceres radonindtrængningen ved regulering af trykforskellen under og over terrændækket. Styring af trykket er effektivt, da gas altid vil bevæge sig mod områder med lavere tryk.

Efter udbedring anbefales det, at radonniveauerne måles igen for at sikre, at radonniveauet er faldet som forventeligt.

Nybyggeri

Siden 1998 har der været krav i bygningsreglementet om, at al nybyggeri skal radonsikres. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³ i indeklimaet.

Det er bygherren, der i byggeprocessen er ansvarlig for, at et byggeri opføres i henhold til bygningsreglementet. Én-familieshuse opføres ofte af professionelle bygherrer, f.eks. typehusfirmaer eller andre firmaer, der som et led i deres erhverv udfører byggeri til helårsbeboelse. Det vil dog altid være bygningsejeren, der i sidste ende er ansvarlig overfor kommunen, i forhold til at bygningen lever op til lovkravene.

Den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab, hvis byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Erstatningsansvaret gælder derfor også, hvis bygningsreglementets regler om radonsikring ikke er opfyldt.

Er radonniveauet over 100 Bq/m³ i dit nyopførte hus, er bygningsreglementets krav om radonsikring ikke overholdt. Du kan derfor kræve erstatning af den professionelle bygherre for at få dækket udgifterne til radonsikring af bygningen.

Radonsikring kan opfyldes på forskellige måder. Forhold som tæthed i konstruktionen og etablering af ventilation og luftskifte i byggeriet har betydning for, om kravet om radonsikring er opfyldt.

Derfor kan placeringen af det privatretlige ansvar afhænge af, hvilken af byggeriets parter, der i byggefasen har haft ansvar for at opfylde bygningsreglementets krav om radonsikring. Bygherren kan derfor rejse krav overfor de ansvarlige underleverandører mv.

Ansvar for radon i indeklimaet

En kommune har ansvar for, at deres bygninger lever op til bygningsreglementets indeklimabestemmelser, og dermed også at radonniveauerne er acceptable. Dette gælder bl.a. de kommunale daginstitutioner og skoler. I private daginstitutioner er det bygningsejeren, der er ansvarlig for indeklimaet.

Har du mistanke om forhøjede radonniveauer på din arbejdsplads er det din arbejdsgiver, der har ansvaret for et sundt indeklima.

Bor du til leje, er det udlejer/bygningsejer, der har ansvaret for et sundt og radonfrit indeklima.

Om radon